Rielpasborg Website Historien

Om Alex Riel

Trommeslager. Født i København i 1940. Alex Riel er blandt de største internationale jazznavne, Danmark har fostret gennem alle tider. Og så var han som medstifter af Savage Rose en af de første danske musikere til at spille på både pop- og jazzscenen og til at bryde barrierer mellem genrer ned. Riel har siden sin debut i starttresserne spillet med et utal af musikere fra ind- og udland, bl.a. Ben Webster, Jean-Luc Ponty, Pat Metheny, Lisa Nilsson, Mike Stern, Carsten Dahl, Hanne Boel, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Michael og Randy Brecker, Albert Ayler, Svend Asmussen, Don Cherry, Donald Byrd, Nat Adderley, Paul Bley, Kenny Drew, Dexter Gordon, Thad Jones, Monica Zetterlund, Nancy Wilson og mange andre.

 

Om Stefan Pasborg

Trommeslager. Født i København i 1974. Stefan Pasborg har altid spillet og komponeret musik, der bevæger sig frit mellem genrer. Det høres f.eks. hos hans faste gruppe Ibrahim Electric, der blander groovy funk med soul, blues og jazz eller The Firebirds, som er Stravinsky-kompositioner omsat til jazz-inspirerede fortolkninger med elementer fra hård rock. Pasborg har også markeret sig som trommeslager i sine egne faste grupper Pasborgs Odessa XL, Toxikum, Free Moby Dick, Delirium og i duo-konstellationer med bl.a. Dawda Jobarteh, Marc Ducret og Carsten Dahl. Han har siden 2004 vundet tre Danish Music Awards og har spillet på tværs af genrer med bl.a. John Tchicai, Ray Anderson, Miroslav Virtous, Palle Danielsson, Jesper Zeuthen og Annisette. Han har turneret i mere end 30 lande på 5 kontinenter både som bandleder og som sideman.

 


Banner2018 (1)