2010

Årets Gudman 2010
Lars Skjærbæk

 

Citat fra hyldesttalen:

"Du har som guitarist, sangskriver, sanger og ikke mindst producer indtaget en naturlig plads i toppen af dansk rock. Dit niveau som musiker og sangskriver er højt. Din evne til at lytte og finde det bedste frem i de solister og bands, du arbejder sammen med på scenen og i studiet, er legendarisk. Utallige kolleger har nyt godt af din musikalitet og dit overblik - enten du befinder dig i rollen som sideman, sparringspartner eller producer."

 

Om Lars Skjærbæk:

Guitarist, bassist, sanger, sangskriver, producer. Født 21. marts 1971, vokset op i Lind ved Herning. Begyndte at spille som tiårig, og dannede sammen med blandt andre sin bror Troels Skjærbæk og sangeren Marcus Winther-John Inside The Whale, der eksisterede fra 1991 til 2000. I bandets sidste år var Lars Skjærbæk begyndt at spille med blandt andre Tim Christensen. Det førte til Tim Christensens første soloalbum, og den efterfølgende succes fyldte meget i Lars Skjærbæks kalender i starten af de nye årtusind. Samtidig havde han spillet med Chosen Few med Sandmen-sangeren Allan Vegenfeldt og arbejdet med en række andre bands. I 2005 dannede brødrene Skjærbæk sammen med Søren Koch og Johan Lei Gellett bandet Boat Man Love, med hvem de har turneret som backing for Michael Falch. Lars Skjærbæk har arbejdet med og produceret for blandt andre Henrik Hall, Hush, Peter Belli, Allan Vegenfeldt, Stripclub Junkies, Magtens Korridorer, Signe Svendsen, Coolsville og Maya Albana.


Banner2017