Peter U Aaret Gudman

Citat fra hyldesttalen

Peter Uhrbrand

 

Gennem 40 år har Peter Uhrbrand været en af de vigtigste musikere i Danmark. Selv om man ikke kender hans navn i den etablerede musikbranche, er hans betydning for dansk musik - og endda musikhistorie - unik. Hans utrættelige arbejde med at opretholde Fanø-musikken - Danmarks ældste ubrudte musiktradition - har gjort ham til en godfather-figur for den mirakuløse opblomstring af folkemusik, der sker for tiden.

Men hans egen virksomhed, hans sanselige og intense spil, den poesi der er i hans tone, gør ham også til en musiker i særklasse. En traditionsbærer og en af de fineste fortolkere af danske sange og melodier vi har. Melodier med hundreder af år på bagen.

Peter Uhrbrand er måske ukendt for mange, men han er et household name for den unge generation af musikere, der spiller og er ligeglade med de skel, der engang var mellem folkemusik og så “resten”.  I dag flyder musikken over grænserne, og det er blevet tydeligt hvor værdifuld vores egen tradition er. Hvor meget smerte, melankoli, skønhed og tusmørke vores vesterlandske musik bærer på. Hvad den giver til “resten”.

De unge folkemusikere kender ham. Fordi Peter Uhrbrand er manden, der har lært dem den musik at kende. Det var ham der kunne melodierne. Uden ham ville billedet se anderledes ud. Vi tør ikke tænke hvor anderledes. For Peter Uhrbrand har skellene aldrig været der. Samtidig med at han har holdt en tradition i live, har han selv udforsket samarbejder med musikere fra alle sider, og er altid kommet stærkere tilbage til den musik han elsker.

 

 

Film om Peter Uhrbrand

 

Tak for en god aften


Billetbanner2016